Det her er ikke hardstyle, og det skal vi heller ikke prøve at bilde nogen ind. Men når Ummet Ozcan rammer Skråen i Aalborg lørdag den 6. juni 2026, så er det stadig en aften, der ligger tæt nok på den tunge elektroniske energi til, at den er værd at holde øje med. Skråen bekræfter selv arrangementet med Ummet Ozcan som hovednavn og Loud Intruderz samt THOBY som support, med showstart klokken 20:00, ståpladsbilletter til 280 kroner og venue på Skråen i Nordkraft, Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg.
Ummet Ozcan er et af de navne, som mange kender fra den store EDM-bølge, hvor big room, trance-elementer og festivaldrops smeltede sammen på de helt store scener. Han har udgivelser og samarbejder bag sig med nogle af de tungeste navne i den elektroniske verden, og selvom han ikke kommer fra hardstyle-scenen, har hans lyd altid haft den der massive festival-tyngde, som kan ramme samme publikum, der godt kan lide når elektronisk musik ikke bare står og hygger sig i hjørnet. Det skal kunne mærkes i brystkassen.
Det interessante her er også supporten. Loud Intruderz bliver præsenteret som et nyt navn fra technoscenen med tung bass og mørkere energi, mens danske THOBY er det navn, Hardstylerz-publikummet især bør bide mærke i. THOBY har på kort tid fået millioner af streams, internationale udgivelser og support fra DJs uden for Danmark, og det gør hans placering på sådan en aften ret stærk. Han står ikke bare som lokal fyld før hovednavnet. Han er en del af den danske elektroniske scene, der stille og roligt viser, at vi godt kan levere navne, der passer ind på større internationale aftener.
Lineup: Ummet Ozcan, Loud Intruderz, THOBY
Arrangementet finder sted lørdag den 6. juni 2026 på Skråen i Nordkraft i Aalborg. Billetter kan købes via Skråens officielle eventside og Billetlugen, hvor arrangementet står listet til 280 kroner.





