Der er noget helt særligt over Recreatiegebied Bussloo – og nu bliver der igen skruet helt op for hardcore’en.
Et nyt festival-koncept ved navn Exterminate Festival er nemlig blevet annonceret, og det lover en rendyrket hyldest til hardcore-genrens historie.
Et område med dybe rødder i hardcore
Bussloo er langt fra en ny spiller i scenen. Området, som ligger i hjertet af Gelderland mellem Apeldoorn, Deventer og Zutphen, har i årtier dannet ramme om både dag- og nattevents inden for hardcore.
Det er netop den arv, som Exterminate Festival nu bygger videre på.
Festivalen bliver præsenteret som “The Hardcore Legacy” – og det navn er ikke tilfældigt valgt. Her handler det om at føre traditionen videre og give plads til de lyde, der har formet scenen gennem årene.
Fokus på hardcore legacy
Exterminate Festival kommer til at bestå af fire forskellige stages, hvor fokus er på de klassiske og elskede subgenrer.
Vi snakker:
- Millennium hardcore
- Early uptempo
- Next gen early
- Og andre legacy-orienterede styles
Fællesnævneren er klar: Musik fra før 2020 og nye produktioner inspireret af den gamle lyd.
Det er præcis den bølge, vi også ser vokse lige nu – hvor flere og flere søger tilbage til rødderne og den rå, autentiske hardcore vibe.
Hakken ved vandet – som i gamle dage
Festivalen løber af stablen 15. august 2026 fra kl. 13:00 til 00:00 – altså en klassisk dagsfest med masser af energi hele vejen igennem.
Og ja… det bliver med garanti en af de dage, hvor folk står og hakker løs nede ved vandet, præcis som i “de gode gamle dage”.
En teaser er allerede ude, men lineup’et må vi lige vente lidt på – det bliver offentliggjort 21. april.
Billetter og hvad vi ved indtil nu
Pre-registrering til billetsalget er allerede åbent, og det er nok ikke helt dumt at skrive sig op, hvis du vil være sikker på en plads.
- Pre-sale starter: 23. april kl. 12:00
- Almindeligt salg: samme dag kl. 19:00
En tradition der fortsætter
Der er ingen tvivl om, at Recreatiegebied Bussloo endnu en gang bliver centrum for hardcore-kulturen.
Med Exterminate Festival får vi ikke bare endnu en festival – vi får en fortsættelse af en historie, der allerede er skrevet gennem årtier.
Og hvis du er til den gamle lyd… så er det her nok et event, du ikke vil misse 🔥





