Det er nu en måned siden, at Defqon.1 blev aflyst lige efter The Gathering, og beslutningen trækker stadig massive spor i miljøet. På r/hardstyle og i de forskellige Facebook-grupper debatteres forløbet stadig flittigt, især fordi aflysningen ramte så pludseligt torsdag nat, da tusindvis af ravere allerede havde slået lejr og var klar til weekenden i Biddinghuizen. Nu har borgmesteren i Dronten, Jean-Paul Gebben, givet et større interview til det hollandske medie Binnenlands Bestuur, hvor han for første gang for alvor sætter ord på de overvejelser, der førte til, at man i sidste ende trak stikket på verdens største hardstyle-festival.
For mange festivalgængere virkede beslutningen som noget, der kom helt ud af det blå fredag morgen, men ifølge Gebben startede bekymringerne allerede, da de første 14-dages vejrudsigter begyndte at rulle ind på bordet hos myndighederne. Da ugen for Defqon.1 for alvor nærmede sig, stod det klart, at området ville blive ramt af en uset og ekstrem varmebølge. Festivalen, der normalt huser over 72.000 gæster, har sit eget fuldt udstyrede felthospital, men selv det viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt under de ekstreme forhold. Gebben forklarer i interviewet, at de medicinske eksperter og rådgivere simpelthen ikke længere kunne garantere, at alle gæster kunne få forsvarlig hjælp i varmen. På baggrund af det blev billetterne for 25.000 dagsgæster annulleret allerede tidligt torsdag.
Situationens alvor bliver især sat i perspektiv af nogle af de fysiske målinger, der rent faktisk blev foretaget inde på festivalområdet. Ifølge borgmesteren lå temperaturen på omkring 40 grader nede på gulvet i et af teltene, mens den krøb helt op mod skræmmende 80 grader oppe under teltdugen. Det er temperaturer, hvor det ganske enkelt er livsfarligt at befinde sig i en tætpakket menneskemængde med hundredvis af BPM bragende ud af højtalerne, uanset hvor meget vand man forsøger at indtage. Selv om fredagen, hvor størstedelen af gæsterne var sendt hjem, og kun omkring fem procent stadig befandt sig på campen for at pakke sammen, kørte det medicinske setup på absolut højtryk. Dem, der fik brug for egentlig hospitalsbehandling, kunne ikke engang blive kørt væk med det samme, fordi de omkringliggende hospitaler uden for festivalen simpelthen allerede var fyldt fuldstændig op.
Et af de helt store kritikpunkter fra publikum i ugerne efter festivalen har været selve timingen af aflysningen. Rigtig mange følte sig snydt over, at den endelige melding først kom kort før midnat efter The Gathering torsdag aften. Hvorfor fik folk det ikke at vide tidligere på dagen, da KNMI udsendte deres Code Red, så de kunne have sparet turen? Her er borgmesteren ret kontant i sin forklaring. Hvis man havde meldt aflysningen ud allerede klokken 20.00, frygtede myndighederne, at det ville skabe et endnu større sikkerhedsproblem. Logikken hos sikkerhedsfolkene var, at hvis publikum vidste, at festivalen var uigenkaldeligt slut næste dag, ville en stor gruppe gæster kaste alle hæmninger over bord og feste fuldstændig uden grænser torsdag aften. Det var en potentiel risiko, som myndighederne simpelthen ikke turde tage, da hele beredskabet i forvejen var presset til det absolut yderste.
Efter selve aflysningen var der også en del vedholdende rygter i omløb om, at der var udbrudt regulære optøjer på campingområdet. Videoer af folk, der angiveligt væltede hegn og kravlede på toiletvogne, florerede kortvarigt på nettet og pustede til ilden. Den fortælling skyder Gebben dog fuldstændig ned over for medierne. Han understreger meget tydeligt, at ud af de mange tusinde skuffede gæster, var der færre end hundrede personer, der reelt opførte sig dårligt. Tværtimod fremhæver han den kultur, der er i miljøet, for andre gæster greb nemlig selv ind over for dem, der lavede ballade, for aktivt at bevare roen. Selvom han oprindeligt intet kendte til hardstyle eller kulturen omkring det, har han efter at have overværet syv udgaver af Defqon.1 fået en enorm respekt for det fællesskab, der præger festivalen, og han kalder ligefrem miljøet for “én stor familie”.
Et andet afgørende element, der fik mange hjemme i stuerne til at undre sig, var, at arrangørerne valgte at afvikle det store, afsluttende fyrværkerishow på et tomt festivalområde, hvor man i stedet udelukkende streamede det på YouTube. For nogle virkede det mærkeligt at skyde krudt af for så mange penge uden et eneste betalende menneske foran mainstage. Men også her lå der en meget lavpraktisk og alvorlig sikkerhedsvurdering bag. Alt var allerede rigget til op mod weekenden, og ifølge borgmesteren ville det tage op mod to måneder at pille de mange hundrede kilo fyrværkeri forsvarligt ned igen. At forsøge at afmontere de mange ladninger manuelt ville ifølge ham svare til at prøve at sætte splitten tilbage i en skarp håndgranat. Det var ganske enkelt meget mere sikkert at lade showet afvikle og fyre det hele af kontrolleret.
Interviewet giver generelt et ret klart og filterløst billede af, hvor kaotisk situationen egentlig var bag kulisserne i timerne op til beslutningen. Når man står som gæst med en lunken øl i hånden, et halvt opslået telt og en aflyst weekend, er det enormt nemt at pege fingre ad arrangørerne og brokke sig over kommunikationen. Men ud fra Gebbens detaljerede udtalelser tegner der sig et tydeligt billede af et lokalt sikkerhedsapparat, der stod over for en opgave, der slet ikke kunne løses. Når hospitalerne melder pas, beredskabet er spændt til bristepunktet, og temperaturen rammer 80 grader i toppen af et telt, er der reelt kun én knap tilbage at trykke på.
