Det kræver ikke meget mere end et hurtigt kig på billetpriserne de seneste par år for at se, at det er blevet dyrere at gå til festival. Men hvis man tror, at arrangørerne scorer kassen og griner hele vejen til banken, tager man fejl. Både mindre uafhængige events og de helt store producenter står midt i en periode, hvor økonomien rammer hårdere end nogensinde før.
Nye tal fra den europæiske brancheorganisation Live DMA udpensler situationen rigtig godt. Selvom folk stadig gerne vil til festival, er det simpelthen blevet markant dyrere at stable et event på benene. Det gælder alt fra scenedesign, lydanlæg og lysshow til helt basale ting som hegnsleje, vagter, toiletter og strømgeneratorer. Produktionsomkostningerne er steget støt siden pandemien, og for mange er marginerne blevet så små, at én dårlig beslutning eller et uheldigt regnskyl kan vælte hele budgettet.
Et af de største problemer, arrangørerne står med lige nu, er ændrede købsvaner hos folk. Hvor billetter til de store events tidligere blev revet væk minutter efter, de blev sat til salg, venter ravere i dag i langt højere grad til sidste øjeblik. Mange vil lige se vejret an, tjekke økonomien sidst på måneden eller se, om vennegruppen overhovedet samles.
Når publikum køber billetter tæt på festivalstart, skaber det enorm usikkerhed for arrangørerne. De skal booke artister, betale depositum for udstyr og hyre personale flere måneder i forvejen uden reelt at vide, om arrangementet løber rundt. Selv hvis en festival ender med at melde udsolgt få dage før dørene åbner, har usikkerheden op til kostet dyrt i finansieringsomkostninger og risikostyring.
At have et udsolgt event garanterer heller ikke et grønt tal på bundlinjen mere. Hvis udgifterne til strøm, transport og sikkerhed er steget med 20-30 procent siden sidste udgave, men billetprisen kun er sat fem procent op for ikke at skræmme folk væk, skal der ikke meget til for at skabe underskud.
Samtidig er vejret blevet en mere uforudsigelig medspiller. Ekstrem regn, mudder eller hedebølger kræver hurtige og dyre løsninger på pladsen. Det kan være ekstra flis, overdækning, ekstra vandstationer eller i værste fald aflysninger af hele udendørsscener. Det er udgifter, som sjældent kan hentes ind igen via baren, da folk ofte bruger færre penge på pladsen, hvis vejret er elendigt.
Trækket på udgifterne mærkes også på artistbookingerne. Hvor udgifterne til selve afviklingen stiger, forventer navne i toppen af posterne fortsat tårnhøje honorarer. Det sætter festivalerne i et klemme, hvor de enten skal skære ned på produktionen – hvilket publikum hurtigt bemærker – eller tage chancen og hæve billetpriserne yderligere.
Diskussionen kører også jævnligt på Reddit og i diverse grupper på Facebook. Folk klager over, at dagsbilletter og drikkevarer koster kassen, mens andre peger på, at alternativerne ofte er, at mindre festivaler ganske enkelt må dreje nøglen om. Vi har allerede set flere europæiske koncepter og mindre endags-events indstille driften helt, fordi risikoen ganske enkelt er for høj.
Det er en svær balancegang, som festivalerne skal finde de kommende år. Hvis billetpriserne fortsætter opad, risikerer man at hægte de yngre ravere af, men hvis priserne holdes nede, er der reelt ikke råd til at afvikle events i den kvalitet, folk forventer.
