Mens de fleste festivaler lige skal lande efter ét stort show, virker det som om HSU Events bare trykker endnu hårdere på speederen. Få dage efter Midnight Mafia samlede titusindvis af ravers i Sydney, har den australske hardstyle-gigant allerede rettet blikket mod næste monsterprojekt. Knockout Outdoor vender tilbage d. 3. oktober 2026 – og alt tyder på, at det bliver den største udgave nogensinde.
Temaet i år hedder “Level Up”, og det er ikke bare et smart slogan til en trailer. HSU lover direkte den største produktion i eventets historie med det, de selv beskriver som Australiens største mainstage nogensinde. Mainstagen bliver endnu engang bygget inde i ENGIE Stadium i Sydney, men denne gang i en størrelse som efter sigende skal være den højeste festivalstage, der nogensinde er bygget på den sydlige halvkugle.
Australien har længe haft en hardstyle-scene, som mange europæere undervurderer. Men Knockout Outdoor er efterhånden blevet et af de events, hvor man ikke længere kan ignorere hvor voldsomt hard dance vokser udenfor Europa. HSU Events har de seneste år været ekstremt aggressive med deres produktioner, pyro, laser setups og overraskelser – og de virker ærligt talt som nogen, der er ligeglade med at spille sikkert.
MEGA PIT-området får i år en massiv opgradering med endnu mere bass pressure, pyro og lasers, mens “The Oasis” bliver lavet om til en Boiler Room-lignende arena med tæt crowd, mørkere stemning og uptempo closing. Hele idéen virker til at være, at man skal føle sig omsluttet af showet hele tiden fremfor bare at stå foran en scene.
Og hvis man kender HSU, så ved man også, at de elsker overraskelser. Det er arrangøren, der tidligere har fået både The Prophet, Showtek og Project One til at skabe kaos i scenen med uventede moments. Denne gang er det især Headhunterz’ comeback, der allerede får fans til at eksplodere online. Efter hans afsked har mange ventet på det øjeblik, hvor han for alvor ville vende tilbage på en stor scene – og Knockout Outdoor ser ud til at blive stedet.
Lineuppet er samtidig absurd stærkt og spænder bredt mellem euphoric, rawstyle, hardcore, uptempo og throwback journey sets. Flere artister kommer med specialshows, og Get Wrecked-konceptet fylder markant mere i årets program.
Lineup:
Aversion LIVE (Get Wrecked), Big K, D-Block & S-te-Fan, Da Mouth of Madness (Tribute to Dr. Peacock), Da Tweekaz, Dual Damage LIVE (Get Wrecked), Dimitri K, Frontliner (Journey Set), Gammer (Journey Set), Greazy Texas Fuckerz, Headhunterz, Hixxy, Kruelty LIVE (Get Wrecked), Lekkerfaces presents HYPER LIVE, Major Conspiracy – Vol Gas! 2nd Gear LIVE, MC Robs, Noisemakers LIVE, Noxiouz presents The Catalyst LIVE, Radical Redemption LIVE, Ran-D presents Resonate, Rebelion, Satirized presents Neon Funfair LIVE, Sickmode, Slaughterhouse, Tha Playah (Journey Set), The Dope Doctor presents Ghost Mode LIVE, The Straikerz 777, TNT, TOZA ft. MC Pez, Villain, Warface (Journey Set), Wildstylez (Journey Set), Yoshiko presents Insolent LIVE, MC D, JTS & Technikore, Losty, Suae, Weaver.
Noget af det mest vilde er næsten interessen allerede nu. Over 50.000 mennesker har pre-registreret sig til billetsalget, før festivalen overhovedet er tæt på udsolgt. Det siger ret meget om hvor stærkt Knockout-brandet er blevet i Australien. HSU-events har tidligere været udsolgt på rekordtid, og alt peger på at 2026 bliver endnu mere ekstremt.
Knockout Outdoor 2026 finder sted lørdag d. 3. oktober 2026 fra kl. 14:00 til 23:00 ved ENGIE Stadium i Sydney, Australien. Presale starter d. 7. maj, mens det almindelige billetsalg åbner d. 8. maj.
Det her ligner ikke bare endnu en festival. Det ligner et forsøg på at skubbe hele hardstyle-scenen i Australien op på et nyt niveau.







